Der blev boret, malet, savet, gravet, vasket, rykket, hevet og sledet både i og omkring spejderhuset, da der søndag den 25. oktober var inviteret til arbejdsdag.
For med et stort antal forældre og børn var der nok til at tage fat, og mens der i kælderen blev sat snore op til teltetørring, blev der i stueetagen skabt et nyt kunstværk under trappen og på førstesalen “bare” malet hvidt, mens der uden for blev savet brænde og ordnet rafter og ryddet plads til en ny container og meget meget mere … Og samtidig blev der, ikke mindst, gjort klar til en lækker og hyggelig frokost for alle.
Tak til alle fremmødte for at være med til at gøre spejderhuset klar til endnu flere spejdereventyr.





You must be logged in to post a comment.