Der bor så mange flinke mennesker i Lystrup og Elsted og Elev. Og tænk sig, at én af dem arbejder sammen med Michael og at han havde en masse brænde til overs. Det måtte vi få, hvis vi bare ville hente det.

Så i torsdag drog Michael, Anne og Rasmus mod brændeland for at fylde en trailer. Og de fyldte traileren ikke en, ej to eller tre, men hele 4 gange! Og der var stadig lige så meget tilbage, som de havde kørt væk!

Nu har vi en flot brændestak i bålhytten og snart er der også fyldt godt på ude ved Skovhytten.

Tak fra alle spejderne i Lystrup Gruppe!