1000 tak til alle forældre, spejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, som var mødt op idag til den årlige arbejdsdag i Skovhytten. Humøret var højt, vejret var godt og vi fik lavet en masse 🙂

Hyttens store rum blev malet, der blev flyttet brænde ind i det fine nye brændeskur, der blev ryddet buskads og meget andet. Imens tog 3 af lederne ind til spejderhuset, hvor vi tømte brændeskuret derinde for det gamle, tørre brænde, så der er klar til at fylde nyt brænde derind. Vi har nemlig været så heldige, at få en stor stak brænde doneret fra en venlig Lystrupborger. Til det formål har vi nu investeret i en ny maskine – nemlig en brændekløver, som vi dog ikke nåede at få gang i idag. Det er godt at vide, at vi ikke løber tør for arbejdsopgaver lige foreløbigt!