Igår mødtes familiespejderne atter ved Skovhytten, denne gang var temperaturen steget 10 grader siden vores januar møde, det var dejligt 🙂

Lederne startede med at fortælle, at der kort forinden var sket noget meget mærkeligt, imens de gik og gjorde klar…. Der var kommet en gammel mand forbi som fortalte, at han var tidligere pirat, og at han havde gemt en skat i nærheden. Han ville gerne dele den med os, men for at gøre os fortjent til den, så skulle vi først vise, at vi også var rigtige pirater. Vi kastede os derfor ud i en helt række piratprøver, hvor vi bl.a. fik teste vores balance, evne til at huske, hvor gode vi var til at skyde med kanonkugler og ikke mindst…. liste os ind på folk uden at blive opdaget!!

Da vi havde gennemført alle prøverne med bravour fik vi et gammelt skattekort, som viste hvor skatten var begravet…. en helt skattekiste fyldt med guldmønter (heldigvis var de lavet af chokolade).

Til sidst lavede vi snobrød med skinke og ost over bål og alle familiespejderne fik udleveret deres lodsedler, så de kan komme igang med at sælge dem. Endnu en SKØN formiddag i skoven!