Lørdag d. 25 maj mødtes alle de friske familiespejdere endelig igen i Skovhytten. Vejret var selvfølgelig pragtfuldt, og vi nød rigtig meget at være i skoven igen. Familiespejdere kalder jo sig selv for “egern”, så idag skulle vi lære noget mere om de skønne dyr. Vi lavede egernquiz med stafet, lavede egerngynger, lavede vendespil med egernmad og bevægede os igennem en tovbane ligeså smidige som egern. Vi sorterede også skrald og talte om hvad man må smide i naturen. Og selvom en banan ville forsvinde i skoven blev vi enige om, at man altså ikke måtte smide den lige udenfor Skovhytten, for der kunne jo komme nogle og falde i den 🙂

Vi lærte en hel masse iløbet af mødet, f.eks. at egern IKKE bruger halen til at slå på deres fjender, men faktisk til at holde balancen, når de suser rundt i træerne!