Igår lørdag d. 6. januar trodsede de seje familiespejdere vejret og mødtes til “mørkemøde”. Vi havde dog flyttet mødet fra Skovhytten til Spejderhuset, da vi ellers var bange for at nogle skulle forsvinde i sneen på vej ind igennem skoven! Vi gik i samlet flok fra Spejderhuset over til Pileengen ved Elsted skole, hvor vi skulle finde billeder til vores “bingoplade”. Billederne var gemt rundt på Pileengen og skulle findes med lommelygter , da de hang sammen med reflekser. Pga. af alt det fine sne, var det dog ikke helt mørkt, men det var nu også OK, når man nogle steder gik i sne til lårene!!
Efter alle havde fået “bingo” gik vi tilbage til Spejderhuset, hvor vi hyggede med højtlæsning under tæpper og efterfølgende dejlig varm suppe. En skøn vinterdag 🙂
You must be logged in to post a comment.