Lørdag d. 30. september mødtes familiespejderne atter ved Skovhytten, denne gang i dejligt solskinsvejr 🙂 Vi skulle på Rasmus Klump løb rundt i skoven og samle ting ind til hans livret…… Det vidste vi allesammen godt var PANDEKAGER!!

Vi kastede med æg, løb stafet med melposer, lavede vores eget smør, smagte på vand med og uden salt og byggede høje tårne af sukkerknalde (og måske kom vi også til at smage lidt på dem..). Efter alt det hårde arbejde havde vi heldigvis samlet alle ingredienserne til at kunne lave pandekagedej, som vi til sidst forvandlede til de dejligste Rasmus Klump pandekager over bålet.