Juniorerne øvede koder og brød ud af escape rooms

.—/..-/-./../—/.-././.-./-././/…./.-/.-.//.-../.-.-/.-./-//.-/-//–/—/.-./…/././/

Hvis du ikke kan læse, hvad der står øverst, skal du måske spørge din juniorspejder om hjælp. Et par efterårets møder har nemlig stået i kodernes tegn.

Juniorerne har stiftet bekendtskab med en række forskellige koder, fx A-K, morse-kode og frimurerkoden. Og endelig fik de lov til at bruge koderne i praksis, da de skulle løse en masse koder og hovedbrud i to escape rooms.

I første rum skulle juniorerne hjælpe Lystrup Zoo med at finde det forsvundne dyr. Her skulle patruljerne samarbejde for at løse koder, tænke logisk og være kreative for at finde ud af, hvilket dyr der manglede. I det andet rum var alvorligheden skruet op. Her handlede det om at optrevle en forbryders onde planer om at erobre fem lande. Landene kunne de finde ved at løse rækken af koder, som blandt andet var bagt ind i boller, skjult i balloner og falske bøger.

Selvom det var svært, så lykkedes det alle patruljer at komme igennem rummene og have nogle sjove timer imens.

Hvorfor lærer juniorerne koder?

Koder og hemmelige beskeder har altid været en del af spejderarbejdet og stammer tilbage fra Baden-Powells (stifter af spejderbevægelsen) tid som soldat under boerkrigen i begyndelsen af 1900-tallet. Det lyder unægteligt voldsomt og derfor er det også på sin plads at forklare, hvorfor koder og hemmelige beskeder stadig fylder i spejderarbejdet i dag.

Når vi øver koder med juniorerne, træner vi dem i at tænke kreativt og logisk: Kreativt, fordi koder handler om at se og finde løsninger på udfordringer, som ved første øjekast ser umulige ud. Logisk, fordi koder i mange tilfælde handler om simple ombytningskoder (hvor fx bogstavet “a” bliver til et “k” i A-K-kode eller en prik bliver til et “e” i morsekode).

Og så giver det mening, at juniorerne stifter bekendtskab med koder, fordi det fylder i spejderarbejdet og derfor vil være et tema igen, når de rykker op til troppen.