Sidste tirsdag drog tropspejderne ind til Aarhus for at undersøge ARoS nærmere. Bevæbnet med mundbind og deres mobil drog tropspejderne rundt på alle museets etager, for at se forskellige former for kunst. Alt fra guldaldermaleri og regnbuen til moderne installationskunst blev nøje undersøgt. Undervejs blev spejderne i små grupper guidet af et online løb, hvor de skulle finde svar på forskellige gåder ved at se på udstillingerne og genskabe billeder taget rundt på museet. Nogle af resultaterne kan i se herunder.

Samlet set var 2 timer på ARoS med 16 veloplagte tropsspejdere en tirsdag aften helt perfekt! De efterlod deres ledere rimelig imponerede over hvor gode sådan en flok næsten-teenagere var til at gå på museum.