I går, lørdag, havde vi første møde til familiespejder. Vi var helt høje og glade, da vi kom hjem efter 2,5 time med de dejligste familiespejder-familier!

Vejret kunne ikke være bedre, da vi startede kl 930. I fuld solskin blev børnene forfremmet til vaskeægte egern – for det er nemlig dét, man er, når man er familiespejder! Egern er nemlig både hurtige, vakse og lidt frække

Sammen med deres familier gik de nye egerner rundt på poster. Her lærte de lidt om bamse-førstehjælp, lavede navneskilte, bagte brød over bål, fandt ting i naturen til naturbingo og hørte fortællinger om, hvor fantastisk det er, at små træer kan vokse sig store. Al den kraft der kan være i så lille et træ. Den samme kraft har vi i os og den gør, at vi også vokser os store. Og som kristne tror vi på, at den kraft er Gud. Det binder os sammen som mennesker og med den smukke og flotte natur, der omgiver os.

Vi glæder os allerede til næste gang!