Hvert år inviterer troppen de ældste juniorspejdere på tur lige inden sommerferien og inden de rykker op. I år var ingen undtagelse, men turen var nu alligevel ikke helt som den plejer

Klokken er 16 da to tropspejdere og tre juniorspejdere tropper op på Sankt Knuds torv i Aarhus med rygsækkerne pakkede og ingen andelse om, hvad der skal ske. Det eneste spejderne vidste var, at de skal på tur, og de skulle medbringe badetøj.

Sådan ser en perfekt tilberedt gourmettoast ud, efter den lige er kommet af bålet.

Turen er i år hemmelig, og hvad spejderne ikke vidste var, at de efter et par opgaver sidder i en bus på vej mod den lille by Forlev, hvor weekenden blev tilbragt. Undervejs løses puslespil, som giver dem et kort og efter et par timer ender de på Forlev Spejdercenter, hvor aftenen stod på gourmettoast over bål, aftersang og hygge i soveposerne

Hvorfor har vi badetøj med?

Et spørgsmål som hurtigt kom op var, hvorfor mon vi skulle have badetøj med og svaret skulle spejderne få dagen efter.

Sjældent er der set så flotte besnøringer – en båd til UG

Efter en dejlig portion æg og bacon med pølser til stod dagen nemlig på tømmerflåde bygning. Der blev både regnet på, hvor mange tønder der mon skulle bruges, og besnørringerne blev dobbelttjekket, så der ikke vare fare for at “hænge med r*ven i vandskorpen”. Det blev til en fornem båd, som nemt kunne bære en flok spejdere i et par timer

Hvad skal vi spise

Som tropspejder er der mange ting, som man selv skal stå for, eller er med til. I weekenden galdt det også aftensmaden, og efter lidt tænken endte menuen på mexikanske tortillas, hvor den smarte store dutch oven kom i brug til at langtidsstege en stor portion gris.

Efter en dessert med chokoladekage i appelsinskaller over bål endte vi mætte i poserne inden dagen efter stod på nedbrydning og hjemtur.

Vi siger tak for en dejlig tur, selvom vi måtte sig tidligt farvel til juniorerne pga. sygdom.