I dag er der en sørgelig nyhed på DR om overgreb på børn. Det skete i en KFUM-Spejdergruppe. Det er sørgeligt, når børns tillid på den måde bliver misbrugt og det er noget, som vi i Lystrup Gruppe vil gøre alt for IKKE sker i vores gruppe.

Korpset har på sidste landsmøde vedtaget, at alle grupper SKAL udarbejde samværsregler for, hvordan ledere og børn er sammen. Det sker for at beskytte børnene mod overgreb – og for at sikre, at der ikke opstår misforståelser, når vi som ledere er sammen med med spejderne. Eks. når spejderne skal sove, har hjemve eller skal trøstes.

Grupperådet er allerede godt igang med at finpudse de regler, som skal gælde i Lystrup Gruppe. De har deltaget i informationsmøder, så de har et godt indblik i reglerne og godt rustet til at udforme gode og sikre samværsregler.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Det vigtigste for ledere og grupperødder i gruppen er, at alle spejdere kan føle sig trygge til spejder. Derfor vil vi gerne opfordre alle forældre i gruppen, der har spørgsmål eller kommentarer, til at kontakte os. Sammen kan vi lave de bedste rammer for spejderarbejdet.

Nyheden på DR kan du læse her.