I går drog en flok modige spejdere og familier til landet Splongiztan, mens Danmark var truet af invasion af en diktatorisk pinkhudet, orangehåret mand. Efter ankomst til modtagecenteret, kaffe og introduktion til integrationsforløbet de nu stod overfor, var det tid til lækre burgere over bål. I Splongiztan er køerne lidt anderledes end folk var vant til, da de har blåt blod, og bøfferne derfor naturligvis også var blå. De viste sig dog at smage præcis som normale rødblodede køer.

Det lille idylliske Splongiztan har et meget strømlinet og effektivt integrationsforløb, som familieklanerne nu blev sendt igennem. Først skulle der dog lige et lille stykke kage til. I Splongiztan går de nemlig utrolig meget op i, at man når sine daglige 8 måltider! Undervejs rundt fik klanerne lavet pas, smagt på den lokale frugt, foreslået nye love, tippet en 13’er om Splongiztan og set sig om i den skønne natur.

Ved hjemkomsten stod menuen selvfølgelig på lidt mere kage, inden der skulle kokkereres chili con carne til aftensmad med splongiztanske blå fladbrød. Til alt det bål man har i Splongiztan kræves der naturligvis store mængder ekspert-kløvet brænde. Den opgave gik klanerne til med ildhu, faktisk var de lokale splongiztanere utrolig imponeret over klanernes viljestyrke, præcision og udholdenhed.

Til aftens stod den på en traditionelt splongiztansk lejrråd med et stort bål. Derpå kunne man nemt lige nå dagens 8. måltid: croissant på bål (som også kunne tilberedes med lukkede øjne, hvis evnerne var store og røgen i vejen). Der blev snakket nye lovforslag (bl.a. slik 5 gange om dagen og at drager skulle fredes), sunget traditionelle sange og afsløret svarene på quizzen fra tidligere på dagen. Lige som hængekøjerne var ved at blive fundet frem, kom der en vigtig meddelelse fra de allieredes leder på den hemmelige radio: den skrækkelige diktator var blevet besejret ved at trække toupeen ned i øjnene på ham, og Danmark var atter sikkert!

Det var fantastisk nyt for klanerne, for selvom de havde nydt deres ophold i Splongiztan, ville de gerne hjem til deres vante rammer. Efter en lang dag i skoven, forudså de lokale Splongiztanere en god og dyb nats søvn. Et par enkelte klanmedlemmer insisterede dog på at overnatte for at opnå et såkaldt “Shelty-mærke”.

 

Gedjensk vilihut (de ærbødigste hilsner)
dÆRS (den Ærede Republik Splongiztan)