Lystrup Gruppe

Harry Potter sommerlejr for ulve

5. februar 2018 · Aktuelle arrangementer på forsiden, Sommerlejr, Ulv · Skrevet af Karen, ulveleder

Harry Potter sommerlejr for ulve

I år bliver ulvenes sommerlejr en pinselejr med Harry Potter og de vises sten. Vi tager til Moselund spejdercenter ved Hinnerup, hvor vi sammen med en masse andre spejdere skal med på en oplevelsesrig tur i Harry Potter universet. Spejderne skal på tur i Diagonalstræde, hvor de bliver udstyret med alt hvad en troldmand har brug for, deltage i Quidditch turnering og på en spændende jagt på de vises sten.

Vi mødes fredag d. 18. maj kl 17.00 ved spejderhuset og kører sammen til Moselund spejdercenter.

Lejren slutter mandag d. 21. maj kl. 12.00, hvor vi kører tilbage til spejderhuset og hjælper hinanden med at pakke alt vores fællesgrej ud.

Vi skal sove i telte og lave mad over bål, så medbring lejrudstyr til en lejr i det fri. Du kan finde en pakkeliste på vores hjemmeside. 

Moselund Spejdercenter
Fredag d. 18. maj 2018 kl. 17:00
11 deltagere