Hvis man var en af dem der troede, at lejrbål absolut skal foregå udenfor, så kan man godt tro om. Tropspejderne har som et led i deres mærke “Trop op” lavet sketches og valgt sange til et vaskeægte indendørs lejrbål! Planlægning og social engagement indgår i mærket, og da Sønderskovhus kontaktede os for at høre, om vi var interessserede i at besøge dem, var vi klar.

Spejderne opførte sketches og sang deres valgte sange med stor glæde, mens beboerne lyttede koncenteret og rokkede med til sangene. Nogle af dem havde haft kontakt til spejderkorps da de var yngre, og de var meget interesserede i at snakke med trop-spejderne. Interessen var heldigvis gengældt, så over en kop saft blev der udvekslet historier.

Begejstringen var stor fra spejderne efter mødet – så det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal forbi Sønderskovhus!
Nedenunder kan i se et lille udklip fra vores skøn-sang.