Nu er det vist på tide at vi får budt ordentligt velkommen til vores nye leder hos Tropspejderne. Han hedder Joakim og har været spejder i ca. 13 år. Efter en spejder-pause på 3-4 år er han nu tilbage i “folden”, men denne gang i Lystrup Gruppe, hvor han nu har været med i 2-3 måneder.

Hele hans spejdertid har ellers været i Ulfborg Gruppe (20 km fra Holstebro), hvor han bl.a. har været seniorleder.

Han siger at hans fedeste spejderoplevelser var i 2007, hvor han var med 10 andre afsted på en uges vandretur i Sverige. Her gik de en den flotte natur og de var nødt til selv at have alt hvad der skulle bruges med i rygsækken.

Når Joakim ikke er spejder, hygger han sig med de andre kemi-studerende på Aarhus universitet, hvor han læser kemi på 3. år.

Velkommen til Joakim

20160127_203914