Det er ved at være længe siden der har været nyt fra ulvene. – Det er ikke fordi der ikke sker noget, tværtimod! Der er 25 seje og livlige ulve i flokken, og de har haft travlt! Noget af travlheden skyldes, at de er i gang med gør-det-selv mærket. Ulvene har selv plukket æbler som blev forvandlet til de lækreste æble-bålsnacks og kager, de har lavet olielamper og køleskabsmagneter til deres ulveprogram. Og lige nu er der en vældig masse hamren og banken..Men vi fortæller ikke hvorfor, for det kan jo være at der er en ulv, der gerne vil give noget væk i julegave. De har også ordnet cykler og lavet burmesisk mad i anledningen af spejderhjælpen, så de har snart fuldt fortjent gør-det-selv mærket.

Nu er vi snart ved at være klar til at tage på weekendtur i vores skovhytte. Det er den første tur med overnatning, så vi glæder os til efterårshygge i skoven