Lystrup Gruppe

Giv os dine brugte batterier!!

2. september 2014 · Arrangementer, Nyt fra enhederne - forside, Tropspejder · Skrevet af Anne Stidsen

Spejderne i troppen arbejder i denne månedBatteri-billede

med strøm og skal med en kampagne gøre opmærksom på vigtigheden af at aflevere sine brugte batterier til genanvendelse.

ALLE KAN VÆRE MED TIL AT HJÆLPE!!

Lørdag d. 27. september har vi et kombineret spejderhjælps- og batteriindsamlingsarrangement. Den dag tager vi imod alle de brugte batterier I kan samle sammen!

Og vi udsteder hermed en lille konkurrence: der er præmier til de spejdere der lørdag d. 27. september afleverer flest brugte batterier. Der vil være 1., 2. og 3. præmie. Så start allerede nu med at spørge mor, far, mormor, farfar, naboen eller hvem du nu har lyst til at spørge.

På dagen vil der blive udstedt en anden konkurrence der også handler om batterierne – alle kan nemlige afgive et bud på hvor mange kg. batterier vi når at samle ind på dagen. Hvert bud man afgiver koster lidt, men til gengæld vil der være fine præmier til dem der gætter på det nærmeste antal kg. De penge vi får samlet ind går til spejderhjælpen.

Spejderhjælpens nuværende projekt er at samle penge ind til at børn i Burma kan komme i skole. For 16 kr. kan et barn gå i skole i et helt år!

Mon ikke vi kommer med flere konkurrencer inden det går løs den 27. september.

Vi ses