IMG_1042

Sikke en dejlig tur! Tak til alle spejdere, forældre og ledere, der var med til at gøre vores gruppetur 2014 til en rigtig god oplevelse! Her kan du finde lidt om, hvad vi lavede og en masse billeder.

Det hele startede fredag for de få, men rå. Kl. 17.00 mødte Andreas op ved Martins postkasse – der var nemlig nyt fra trop- og seniorlederne! Martin og Andreas skulle på løb for at komme ud til lejren. Derfor havde de fået udleveret tre kuverter og kl 17.00 måtte de åbne den første.

De de lynhurtigt (de er jo nogle meget dygtige spejdere!) havde afkodet den sære besked, stod det klart, at de skulle afsted med tog, så bus og til sidst fødder for at komme ud til lejren. 2 timer senere stod der to seje spejdere ved Hummelmosen. Sådan!

Lørdag

For de andre spejdere begyndte lejren lørdag formiddag. De mødtes ved Spejderhuset og kørte sammen i biler ud til Hummelmosen, hvor de blev budt velkommen af de to seje spejdere og lederne Anne og Johannes. Alt var klappet og klar til en super god weekend!

Karen havde lavet et flot program, så alle kunne se, hvad der skulle ske:

055

Først stod den på staffetter for sådan lige at komme igang.

Så var vi igang! Efter en god frokost var vi klar igen til at tage på løb. Der var mange forskellige sjove poster. Der var også tid til at sidde stille ned og snakke lidt, lige sådan som voksne godt kan lide at gøre 🙂

Efter løbet var der mulighed for at prøve lidt forskellige ting. Man kunne klatre lidt, lave træperler og meget mere.

Kl. 16.00 var det tid til at lave mad. Det tager nemlig lidt længere tid, når man skal lave mad til mange og så over bål! Det var dog kun de seje juniorer og juniorforældre, der lavede mad over bål. Bæverne og ulvene lod gryderne blive indenfor 🙂

Efter en lækker aftensmad helt uden brændte ris (både inde og ude!) var det tid til lejrbål! Det var en våd omgang… ikke for spejderne, men for Johannes, den stakkel! Der var også andre sjove og gode indslag. Og som til  alle gode lejrbål var der også et stykke lækkert lejrbålskage til sidst 🙂

Søndag

Søndag bød først på morgenmad og flaghejsning. Derefter holdt Karen en flot lille andagt med et spændende Krybedyl. Tænk sig – den kan forvandle små ting til større! For eksempel en teske til en kæmpe grydeske! Da hun prøvede med en 50’er, sagde den bare “Tak!”. Hvor frækt! Og lidt sjovt 🙂

Derefter tog vi på “Det store Finlandsløb!”. Troppen og seniorerne skal jo til Finland til sommer, så det var jo smart lige at få styr på lidt dit og dat om Finland.

Vi fik styr på en Finlands-sudoku, ishockey, skiskydning og en masse fakta om Finland. Og bæverne havde også godt styr på deres nye yndlingsspejdere, Martin og Andreas 🙂

Efter en omgang frokost, satte vi atter snuden mod Lystrup.

Tak for en dejlig weekend!

Fra alle lederne

Vi tog lidt flere billeder end der er med her. Du kan se dem alle sammen her