Finsk billede

Indenfor de sidste 2 uger, har jeg modtaget 2 fantastiske mails. Vi har søgt om økonomisk støtte til trop- og seniorspejdernes sommerlejr i Finland. Med de ansøgninger der blev sendt ud, havde vi et håb og ønske om at vi kunne komme ned på en egenbetaling på max 2.000 kr.

Spejderne har selv brugt 3 dage med at pakke slik på en slikvirksomhed. Det har de gjort sammen med spejderne fra Skelager, der også har nogle spejdere og en leder der skal med os til Finland. Tilsammen  har spejderne tjent omkring 18.000 kr. på at pakke slik.

Den ene mail jeg har fået, var fra Sognestøtten i Lystrup. Den anden mail fra fra Sct. Georgs Gilderne i Århus. I begge mails stod der at de gerne vil støtte vores tur. Deres store støtte betyder at vi nu er sikret en egenbetaling på 2.000 kr.

Tak til Sognestøtten og tak til Sct. Georgs Gilderne

Med spejderhilsner

Anne

Trop- og seniorleder i Lystrup Gruppe