Søndag d. 19 Januar havde vi vores årlige nytårsparade. I år var der først gruppemøde i spejderhuset, hvor forældrene kunne høre lidt om, hvad der sker i gruppen. Et par seje spejdere fortalte også om deres juleferie på den internationale lejr “Scout Scoop”

Der var også besøg af Lystrups “nye” spejdere, som lavede et lille optrin, og så gik vi i samlet flok til Elsted Kirke med fanerne forrest. Bævere, ulve og juniorer havde lavet flotte lanterner og sang så fint i kirken. Troppen lavede et optrin hvor moralen var, at selvom vi er forskellige er alle lige gode – og man kan sagtens være venner med nogle, der har en anden farve uniform!