IMG_0653

Denne weekend har Lystrups trop- og seniorspejdere været på arbejde. De har tjent penge til sommerlejren 2014. Spejderne knoklede og knoklede og knoklede. Til gengæld kunne de også spise store mængder slik og drikke en masse sodavand. Alle var dog dybt begravet i arbejde, så jeg tror ikke at de nåede at spise så meget.

Arbejdet bestod bl.a. i at pakke kasser med 24 stykker slik i hver. Dette skal så sælges i nogle butikker op til julemåneden, så børnene kan få det som slik-julekalendere.

I løbet af søndagen pakkede vi 3.216 kalender-kasser. Det blev til 77.184 stykker slik.

Da der var så meget arbejde, havde vi inviteret spejderne fra Skelager til også at være med.IMG_0654

Derudover fik vi også hjælp fra nogle af vores spejderes venner, forældre, søskende og søskendes venner.

Tak for hjælpen til alle.

Vi er meget spændte på det økonomiske resultat.