Lystrup Gruppe
MENUMENU

Mon tæerne er tøet op?

13. januar 2013 · Tropspejder · Skrevet af Anne Stidsen

Denne weekend har troppen været på vintertur. En tur der bød på kulde, kulde og mere kulde. Tæerne har været kolde meget af tiden, men kunne dog tø op hver gang de var i bevægelse, eller når de var i nærheden af et bål.

 

Fredag tog de tidsmaskinen tilbage til 1823, hvor de skulle finde en englænder som var draget til Amerika. De mødte bl.a. mandens mor, som kunne fortælle at hun ikke havde hørt fra sin søn siden han var taget af sted. Men når nu spejderne alligevel skulle ud og finde ham, så kunne de lige få en gave med til ham. Gaven var meget tung og der var lange diskussioner blandt spejderne og gaven indeholdt en mursten eller en guldbarre.

 

Da spejderne var sejlet over Atlanten, skulle de først registreres, for det er jo ikke alle der får lov til bare at gå ind i et fremmed land. De blev heldigvis alle godkendt og straks drog de ud efter englænderen. På spejdernes aller første diligence-tur blev de overfaldet af landevejsrøvere som stjal alle deres penge. Og efter de havde gravet efter guld, var de så uheldige at blive overfaldet af aggressive indianere, som stjal et patruljemedlem og bandt denne til et træ. I virvaret blev spejdernes kort væk, men det lykkedes dem alligevel at redde patruljemedlemmet og finde frem til den forladte by Huntington – her kunne de få noget natmad og der var også mulighed for at sove. Pladsen var trang, da spejderne valgte at sove 8 i en 6-mands shelter. Men mon ikke de tænkte at det var sikrest at sove sammen, hvis nu indianerne skulle overfalde dem igen.

 

Næste morgen var ingen spejdere blevet taget af indianere, men til gengæld havde spejderne ikke sovet særlig godt, fordi de ikke rigtig kunne bevæge sig i løbet af natten. Det gode var dog at de ikke havde frosset så meget, da de lå så tæt sammen.

Morgenmaden var ren luksus – sjældent har spejderne spist så god morgenmad på en spejderlejr – den bestod af æg, bacon og pølser.

Straks morgenmaden var fortæret skulle spejderne igen i gang med at finde englænderen. Der skulle etableres forbindelse med morseapparat til Washington, de skulle hjælpe en halv-blind fyr med at gå på jagt og de skulle gå rigtig laaaaangt (mente de selv). Men pludselig kom en diligence forbi og så kunne de købe transport til den næste lejrplads.

 

Diligencens endestation var ved en lille kaninfarm. 4 kaniner skulle slagtes, pelses, parteres og tilberedes. Det var ikke alle der var begejstret for at de små søde og bløde dyr skulle slagtes, så andre rejsende havde heldigvis skaffet nogle kyllinger som allerede var slagtet og klar til at blive tilberedt. Efter aftensmaden kom der en melding om at englænderen var fundet – men da han solgte ulovlige varer til indianerne, ville myndighederne gerne have fat på ham. Spejderne blev derfor sendt på mission – de skulle tilintetgøre englænderens salgssted, hvorefter myndighederne kunne få fat på ham. Igen var der indianere som forsøgte at overfalde spejderne, men der blev heldigvis ikke taget nogen til fange denne gang.

Efter vel-udført mission var der kakao og varm ribena til spejderne.

 

Næste morgen var englænderen død – myndighederne havde skudt ham ved daggry pga. de ulovligheder han havde lavet. Det eneste de havde efterladt, var et gravsted med et kors.

Inden spejderne kunne drage hjem til nutiden igen, skulle de hjælpe en gammel bondekone med at flytte hendes køer på nyt græs, de skulle træne deres skudteknik med hjemmelavede slangebøsser og de fik mulighed for hasardspil.

Pludselig udbrød der en farlig epidemi i lejren og spejderne måtte købe sig til medicin der kunne kurere sygdommen. Epidemien var dog så farlig, at spejderne hurtigt flygtede ud af byen og hoppede på en endnu en tidsmaskine for at komme tilbage til nutiden.