Så er det igen tid til at lege med store kostumer i Tivoli Friheden. Igen i år har vi fået den sjove tjans at skulle gå rundt som forskellige maskotter og hilse på de mange små og til tider skræmte børn.
Klik her for at tilmelde dig og dine venner!
Maskot’a’lot er et arrangement for børn og barnlige sjæle i Tivoli Friheden i Århus. De sidste par år har der været spejdere fra Lystrup inde i de mange kostumer. Udover at det er en sjov dag for os, så giver det et godt og solidt bidrag til gruppens pengekasse. Vi får nemlig 16.000 kr. for to dages arbejde! Derudover får alle deltagerne en billet og et turbånd, som tak for hjælpen.
Alt i alt er det en super tjans, vi har nuppet. Spejderne synes, det er mega sjovt og selv de forældre, der har deltaget, har trukket på smilebåndet. Jeg kan derfor kun opfordre til, at I sætter kryds i kalenderen den 18. og 19. august. Vi mødes derude kl. 11 og er færdige 18, og så er der et par timer til det lukker, hvor man må prøve forlystelserne ganske gratis.
Vi skal bruge ca. 30 person hver dag. Man behøver ikke være med begge dage. Man skal gerne være ca. 1,60 m høj og hvis man ikke har lyst til at gå i kostume, så er der bestemt også brug for din hjælp. Hver kostume skal nemlig have en hjælper med rundt, så de små børn ikke bliver vadet ned af Hugo eller en anden maskot. Hvis du har en ven eller 4, der også gerne vil være med, så er de velkomne! Bare husk at tilmelde dem, når du tilmelder dig selv.
Ligesom sidste år mødes vi ved personaleindgangen. Den ligger til venstre for hovedindgangen, når man kigger ind i parken.
Har du spørgsmål, så send en mail til [email protected] eller ring på 40 86 98 95.
Vi ses!
Johannes
You must be logged in to post a comment.