Lørdag den 2. juni 2012 var bæverne fra Lystrup og Kaløvig grupper på oldtids-vandretur, så de kunne gøre sig fortjente til deres 10-km vandrerskjold. Det var tre seje bævere fra Lystrup og tre seje bævere fra Kaløvig, der mødtes med bæverledere og -assistenter om morgenen ved Brugsen i Lystrup.

Vi kørte i bil til Højbjerg Torv, hvorfra turen gik til fods igennem Dyrehaven, som var fuld af nogle meget søde og meget nysgerrige dådyr. Inde bag en indhegning fik vi også øje på et enkelt vildsvin med tre små grise.

Efter Dyrehaven krydsede vi over vejen i Marselis Skoven, så vi kom tæt på kysten. Vi gik et godt stykke vej ad en sti på kanten af den stejle skrænt ned mod stranden. Der var meget snak om man kunne cykle ned ad skrænten, hvor hurtigt man ville kunne køre og hvor ondt det måske ville kunne gøre, hvis det gik galt. Der var indtil flere bævere, som mente at kunne huske at de en gang rent faktisk havde set en ven udføre den dristige gerning - uden at falde af cyklen eller kollidere med et træ. 🙂

Vi fulgte en sti, der førte ned til stranden, men vi var dårligt begyndt at få sand i skoene før det blæste op og begyndte at regne. Vi var dog heldige at finde et læskur (de åbne omklædningsrum på Ballehage Strand), hvor vi kunne søge ly imod regn og blæst imens vi alle fik regntøj på og lidt bæver-brændstof indenbords.

Vi var nået til campingpladsen Blommehaven, da et flertal af bævermaver besluttede sig for at det var frokosttid. Mad og drikkevarer blev fundet frem fra rygsækkene. Det gjorde godt for alle at få hvilet benene og få maven fyldt op med mad. Det gjorde det heller ikke værre, at rygsækkene nu var blevet lidt lettere at bære på.

Turen fortsatte med højt humør. Trappen fra stranden og op til Ørnereden blev betragtet som en sej udfordring, og den kunne ikke lægge en dæmper stemningen.

Der var masser af tid til at udforske og undersøge alle de spændende ting, som vi stødte på. Her har Anton og Mathilde opdaget en stor og flot gammel træstub, der kan bruges som trone.

Undervejs fik alle bævere hver især fundet en pind, som skulle bruges som vandrerstav. At den også kunne bruges til at fælde brændenælder med, som gevær, til stangspring og til at fægte med var jo kun et plus.

Endelig var de efterhånden lidt trætte bævere nået frem til kagedepotet, hvor der blev serveret sodavand og kage (og kaffe til lederne). Det var en tiltrængt opmuntring. Da kagepausen var slut kunne en af bæverlederne fremvise et oldtidspotteskår, som fornyligt var blevet fundet i området, og han fortalte at man på Moesgård Museum forventede at der nok ville være yderligere potteskår at finde, hvis man var heldig.

Det satte fut i trætte ben, og selv den trætteste bæver kunne godt løbe afsted for at være den første til at finde et potteskår. I løbet af ingen tid blev endnu en kilometer tilbagelagt, og de manglende potteskår blev fundet undervejs.

Potteskårene blev samlet af de ivrige bævere, og runeinskriptionen blev tydet: "I hus er guldet". Bæverne var ikke i tvivl, der kunne kun være tale om det oldtidshus, som stod midt på engen.

Det gik i fuld firspring op til huset, og det tog ikke lang tid for de ihærdige bævere at opdage en mærkelig stofrulle imellem nogle store sten.

Stofrullen indeholdt en oldtidsskat med en masse store og små guldklumper, og den skulle naturligvis bringes op til Moesgård Museum til nærmere undersøgelse. Der var vist også noget med en belønning for at indlevere oldtidsskatte...

Undervejs skete der imidlertid det forfærdelige, at det lykkedes en røver at snuppe skatten ud af hænderne på en af lederne. Og så gik den vilde jagt igennem skoven for at stoppe røveren og få skatten tilbage. Måske havde røveren troet at der efter 9 km’s vandren ikke var flere bæver-kræfter tilbage, men der tog han grueligt fejl. Efter en intens jagt, hvor vi flere gange havde været tæt på at indfange ham, lykkedes det for bæverne at få ham omringet, så han ikke havde andet valg end at overgive sig og aflevere skatten tilbage.

Glæden over den vellykkede jagt og udsigten til snart at være fremme ved målet var ikke til at tage fejl af, og den sidste kilometer igennem parken ved Moesgård Museum gik som en leg.

Der var endog enkelte bævere, der kunne finde kræfterne til at løbe det sidste stykke vej op til museets jernalderhus for at se om der mon var nogen hjemme.

Sammenlagt blev det en oldtids-vandretur på lidt mere end 10 km fra Højbjerg Torv til Moesgård Museum, og de gæve bævere havde mere travlt med at undersøge og diskutere de ting, vi så undervejs, end at klage over at det var hårdt. Det var virkeligt flot gået af de seje bævere. De har fuldtud gjort sig fortjent til deres vandrerskjold, som de fik med hjem.

Mange bæverhilsener fra
Katia, Morten, Anette, Mikkel, Nikolaj og Michael.