Den haleløse drage

Af Emil Karkov, ulv

Der var en gang en drage uden hale. Den blev drillet af de andre drager.

Der var en spejderhytte i nærheden. Det var ikke en specielt stor spejdergruppe. Der var en spejder, der var ked af at de ikke kunne tage på lejr fordi de ikke havde særligt mange penge. Så gik de en tur i skoven- og pludselig så de et rigtigt dybt hul. I hullet synes de, at der nogle gange var nogle små lys, som om der var gnister- og ja, det var gnister. Så så de en stige, den kravlede de ned ad. De kravlede i lang tid. For enden var der en masse drager. De så at en af dragerne var haleløs, den gik de hen til. De så at den var ked af det, fordi den var blevet drillet af de andre drager. Så spurgte de den, om de kunne hjælpe, så sagde den ”ok” ”Hvis vi nu hjælper dig med at få en hale, vil du så hjælpe os”. ”Fint nok” sagde dragen så, ”men så skal det også være en rigtig dragehale.”

Så gik de ud til et gammelt tempel. De havde ikke set templet før, men havde kun hørt om det. Der var en lang, lang korridor. De gik ind i det kolde mørke rum for enden af korridoren, hvor der på døren stod ”dragehaler”. De ledte længe i rummet og endelig fandt de en dragehale. Pludselig i et magisk lys stod der: ”I skal svare på 3 spørgsmål før I kan få dragehalen”.

Det første spørgsmål var ”En fjer og et ur kastes ud fra et tårn- hvad rammer jorden først”.  De tænkte sig om og pludselig sagde de ”fjeren, for uret gik i stå”

I det magiske lys viste bogstaverne ”rigtigt” sig. Det næste spørgsmål lød ”En dreng kan morse og en anden har en mobil-telefon, hvem klarer sig bedst på et skib, der er ved at synke”

Straks sagde de to spejdere i kor ”ham der kan morse selvfølgelig, for måske er der intet signal for mobilen”

Igen viste bogstaverne ”rigtigt” sig i det magiske lys.

Det sidste spørgsmål var: Hvem klare sig bedst på en øde ø, de indfødte eller de der kommer på besøg med våben og andet udstyr”

”De indfødte” røg det ud af dragens mund, ”for de kender øen bedst” sagde spejderne

Pludselig fløj dragehalen hen og satte sig fast på dragen. Dragen lænede sig frem og der kom 10 tårer rullende ned ad dens kinder. Da de ramte jorden blev de til diamanter. ”Det er til jer” sagde dragen.

Så kunne de alligevel komme på lejr.