Lystrup Gruppe

Projekt Uganda

Vi har sammen med Mercy Scouts i Uganda startet “Projekt Uganda”. Der er to dele af projektet. Dem kan du læse om her.

 

Projekt Uganda

Projekt Uganda er et nyt initiativ til at skabe et samarbejde mellem Mercy Scouts i Uganda og KFUM-Spejderne i Lystrup. Målsætningen for dette projekt er at gøre en forskel og hjælpe Mercy Scouts med at bekæmpe sygdom og fattigdom i Uganda. Projektet bliver styret af en forening i Lystrup, som oprettes i samarbejde med andre foreninger og organisationer i Lystrup, såsom Lions Club, Y’s Mens Nordstjernen og FDF.

‘Hjælp til Selvhjælp’ er et begreb der går ud på at vi, i stedet for tage ned og gør alt for dem, tager der ned med erfaring og arbejdsformer for at lære dem at komme i gang selv, og selv kunne komme videre fra hvor vi startede.

Vil du vide mere om Projekt Uganda, så kontakt Casper eller Andreas.

 

Sommerlejr i Uganda 2018

I 2018 planlægger vi at tage afsted til Uganda. Det bliver en sommerlejr for troppen, seniorerne, rovere og ledere. Vi skal afsted i 3 uger fordelt således:

1 uge i Gidds’ landsby. Her skal vi hjælpe med forskellige projekter: lave brønde til rent vand, bygge skole mm

1 uge på lejr med lokale spejdere

1 uge med safari og sight seeing i Uganda

Vi glæder os helt vildt til vi skal afsted 🙂

Vi er helt klar over, at der til tider er uroligheder i Uganda. Vi følger situationen hele tiden og tager naturligvis bestik af den. Vi snakker løbende med Gidds og hans vurdering er, at det sydlige Uganda, hvor han bor,  er helt ok for turister.

Derudover arbejder vi på at lave en for-tur derned i 2017. Det sikrer, at der er nogen i gruppen, der ved, hvad vi kommer ned til, hvilket igen er med til at skabe en tryghed og sikkerhed. Det kommer der meget mere om 🙂

Hvis du gerne vil vide mere eller være med til at gøre denne sommerlejr mulig, så kontakt Anne eller Hanne.