Pakkelister

Vi har prøvet at samle alle de pakkelister du får brug for i din spejdertid lige her. Sund fornuft er altid godt, så hvis du absolut ikke kan undvære noget og du selv kan bære det, kan du overveje om bamse Buller skal  med 🙂

Det vigtigste er at du helt selv kan bære din oppakning og at den er pakket i en taske og ikke 20 bæreposer. Vi har et par lånetasker i Spejderhuset, så snak med din leder hvis du gerne vil låne. 

Hvis du mangler noget grej kan det som oftest købes i 55nord eller en friluftsbutik i nærheden. Spørg din spejderleder hvis du er i tvivl om hvad du skal købe. 

De 5 gode pakkefifs

  1. Vi rejser altid i uniform, så  den skal ikke pakkes i tasken, men tages på 🙂  
  2. Pak vandtæt! Vejret er uforudsigeligt. Det kan være i gennemsigtige plastposer eller i drybags med ruder. Det gør det også nemt for dig at finde dine ting 😉
  3. Lav en personlig pakkeliste. Tag udgangspunkt i den officielle og tilføj de ting du skal have med for du får en god tur. (Husk du selv skal kunne bære det). Den kan du genbruge fra tur til tur.
  4. Tjek alle tingene af hver gang du pakker, så du er helt sikker på du har husket det hele.
  5. Tag et ekstra par sokker med! Der er ikke noget mere træls end at sidde i våde sokker.

Pakkelister for weekendture

Scrool ned for sommerlejr

Bæver/Ulv

Du må gerne få hjælp fra dine forældre til at pakke, men husk at du også selv skal kunne finde dine ting 🙂

 

  • Uniform og tørklæde (vi rejser altid i uniform og tørklæde)
  • Regntøj
  • Gode sko at gå i (ikke sandaler eller klipklapper)
  • Evt. et par sandaler eller klipklapper, hvis det er varmt
  • Gummistøvler
  • Varmt overtøj (eks. fleecetrøje)
  • Sokker (og et par ekstra til at skifte med)
  • Undertøj
  • Et par bukser
  • Bluser eller T-shirts
  • Nattøj
  • Hue (hvis vi skal sove ude)
  • Hjemmesko (hvis vi skal være i en hytte)
  • Toiletgrej
  • Håndklæde
  • Solcreme
  • Hat og solbriller
  • Spisegrej (kniv, gaffel, ske, dyb og flad tallerken og en kop) og viskestykke
  • Sovepose
  • Evt. lagenpose
  • Et liggeunderlag, hvis vi skal sove i telt. OBS tag ikke luftmadresser med! De er tunge, kolde at ligge på og de fylder for meget i teltene. Man kan få fine oppustelige liggeunderlag i stedet.
  • Hvis turen går til en hytte, er et lagen en god idé, så man ikke ligger direkte på madrassen.
  • Lommelygte eller pandelampe, så man har begge hænder fri og lys samtidig (især smart for juniorer, tropspejdere og seniorer)
  • Sygesikringsbevis
  • Hvis man er ulv med dolkebevis, eller junior/tropspejder, kan man tage en dolk
  • Badetøj (og evt. badesko)
  • Evt. kompas

Junior/Trop/Senior

Fra du er juniorspejder og op kan du sagtens pakke dine ting selv. Du kan få lidt hjælp fra en voksen, men du skal selv kunne finde alt! Pak gerne i vandrerygsæk, da vi tit skal gå lidt.

 

  • Uniform
  • Tørklæde
  • Strømper (rigeligt)
  • Vindtæt overtøj
  • Regntøj
  • Sweater
  • Ekstra bukser
  • Shorts
  • Ekstra trøje
  • T-shirts
  • Badetøj (evt. badesko) – til de ture hvor vi har vandaktiviteter
  • Skiftesko
  • Gummistøvler
  • Hat/kasket
  • Evt. bålkappe
  • Sovepose
  • Nattøj
  • Hue – er god at have med hele året, for den er altid rar at have på om natten når vi sover ude.
  • Vanter (om vinteren, foråret og efteråret)
  • Lagenpose
  • Liggeunderlag
  • Toiletsager (shampoo, sæbe, tandbørste, tandpasta, kam/børste, hygiejnebind)
  • Håndklæde
  • Solcreme
  • Spisegrej (dyb og flad tallerken, bestik, kop)
  • Viskestykke
  • Lygte (gerne pandelampe, så du har hænderne fri)
  • Evt. arbejdshandsker (de er rare når man skal slæbe rafter og pionere)
  • Sygrej (til når dine bukser revner)
  • Blyant/kuglepen
  • Papir (evt. en lille blok)
  • Sygesikringsbevis
  • Dolk/lommekniv
  • Kompas
  • Evt. sangbog
  • Evt. lidt førstehjælpsgrej

Pakkeliste til sommerlejre

Basis pakkeliste

  • Uniform og tørklæde (vi rejser altid i uniformen)
  • Lille turtaske til udflugt
  • Undertøj
  • Stømper – rigeligt
  • Sweater
  • Ekstra bukser
  • Shorts
  • T-shirts
  • Skiftesko
  • Regntøj
  • Vindtæt overtøj
  • (Gummi)støvler
  • Skyggende hat
  • Evt. badetøj og badesko
  • Evt. bålkappe eller tæppe til lejrbålet
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Nattøj
  • Evt. lagenpose
  • Evt. myggebalsam
  • Tandbørste og -pasta
  • Sæbe/shampoo
  • Håndklæde
  • Solcreme
  • Hårbørste/kam
  • Flad og dyb tallerken
  • Krus
  • Spisebestik
  • Viskestykke
  • Drikkedunk
  • Lommelygte eller pandelampe så man kan have begge hænder fri og lys samtidig (især smart for juniorer og op)
  • Sygesikringsbevis
  • Papir og blyant/kuglepen
  • Hue – det kan godt være koldt om aftenen, selvom det er sommer
  • Vanter (om vinteren, foråret og efteråret)

Derudover for junior/trop/senior

  • Dolk (ellers om ulv hvis man har dolkebevis
  • Gerne sygrej (nål, tråd og en saks)

Du kan eventuelt tage følgende med

  • Knobreb
  • Kompas
  • Førstehjælpsgrej (plaster, et par spritservietter og et vabelplaster)