Hvad skal der ske?
Vi går de ca. 8 km hen til Ree Park. Der vil være små sjove opgaver, spisepauser, historier om vilde dyr og masser af safarieventyr undervejs. Når vi kommer til parken er der safari på savannen (de sidste 2 km), fodring af dyrene, fugleopvisning. Herefter slår vi lejr og laver aftensmad på bål.
Hvornår?
Lørdag den 30. maj kl. 8.30 til søndag den 31. maj kl. 9.00
Hvor skal vi hen?
Vi mødes på Lykkegården (Bredevej 2 i Skæring), hvor bagagen kommer over i en trailer, der kører det hele til Ree Dyrepark.
Derefter kører vi til vores begyndelsessted for vandreturen. Turen slutter søndag ved P-pladsen udenfor Ree Park.
Hvordan kommer jeg med?
Tilmelding sker på nettet via følgende link: http://flexbillet.dk/kaloevigkfum. Det er Kaløvig Gruppe, der står for det økonomiske denne gang. Derfor er det på deres side, at vi melder os til.
Der er 27 pladser i alt, så tilmelding sker efter først-til-mølle. Det koster 150 kr. at deltage. Seneste frist for tilmelding er 21. maj.
Hvad skal vi have med?
Til vandreturen:
- Lille rygsæk
- To store madpakker til formiddag og frokost samt drikkedunk
- Tøj efter vejret (evt. regntøj/solhat i rygsækken)
- Godt fodtøj og sokker (ingen gummistøvler)
- Der vil være små lækkerier og forfriskninger undervejs (giv gerne lederne besked, hvis I har noget med til uddeling)
Til lejren (transporteres i bil):
- Gerne pakket i én stor taske
- Sovepose og liggeunderlag (afprøv gerne dit udstyr inden turen)
- Varmt tøj til aften og nat, ekstra sokker, evt. tæppe/bålkappe
- Toiletgrej
- En pose med ske, dyb tallerken og kop (som er let at finde i tasken)
- Lommelygte
Du kan hente indbydelsen som pdf her: Invitation til 10 km Ree Park
You must be logged in to post a comment.