WP_000063

Så er vi klar til en ny sæson i Lystrup Gruppe! Her kan du se, hvornår vi starter og om ændringer i ulvenes mødetidspunkt.

Oprykning

I år starter vi op i alle enheder tirsdag den 20. august. På det første møde laver vi en oprykningsceremoni, hvor de spejdere, som skal rykke op i en ny enhed, rykker op.

Bemærk at mødetiden for det første møde efter ferien er 17.00-19.00! Vi mødes ved Skovhytten og slutter samme sted.

Hvis du skal bruge et lift fra Spejderhuset til Skovhytten, så send en mail til [email protected]. Så finder vi en plads i en bil ud og hjem 🙂

Nedenfor kan du se, hvem der skal rykke op og hvilken mødetider de normalt har:

Bæverne

Bævere, der er startet i 1. klasse efter sommerferien, skal ikke rykke op. De fortsætter til bæver et år mere. Mødetidspunktet er fra kl. 16.30-18.00.

Bævere, der er starter i 2. klasse efter sommerferien, skal rykke op til ulvene. Ulvene har møde fra kl 18.00-19.30. Bemærk at mødetiden er ændret!

Ulvene

Ulve, der er startet i 3. klasse efter sommerferien, skal ikke rykke op. De fortsætter hos ulvene et år mere. Bemærk at mødetiden er kl. 18.00-19.30.

Ulve, der er starter i 4. klasse efter sommerferien, skal rykke op til juniortroppen. Juniortroppen har møde fra kl. 18.30-20.30.

Juniortroppen

Juniorer, der starter i 5. klasse efter sommerferien, skal ikke rykke op. De forsætter et år mere i juniortroppen. Mødetidspunktet er 18.30-20.30.

Juniorer, der starter i 6. klasse efter sommerferien, skal rykke op til troppen. Toppen har møde fra kl. 18.30-20.30, samme tid som juniortroppen.

Troppen

Tropspejdere, der starter i 6., 7. eller 8. klasse efter sommerferien, skal ikke rykke op. De fortsætter 1, 2 eller 3 år mere i troppen. Mødetidspunktet er 18.30-20.30.

Tropspejdere, der starter i 9. klasse efter sommerferien, skal rykke op til seniortroppen. Seniortroppen har møde samtidig som troppen 18.30-20.30.

Seniortroppen

Vi starter efter sommerferien en seniortrop op igen! Det glæder vi os meget til 🙂 Det betyder også, at der ikke er nogen seniorspejdere, der skal rykke op til klan endnu. Men det håber vi, der er om nogle år 🙂

Nyt mødetidspunkt for ulvene

Vi har valgt at rykke ulvenes mødestart fra kl 18.30 frem til kl. 18.00. Det betyder også, at ulvene slutter allerede kl. 19.30.

Vi har rykket mødetidspunktet af to grunde: dels fordi det passer bedre med bævernes mødetidspunkt og dels fordi vi har fået flere tilbagemeldinger om, at det var lige sent nok for ulvene at slutte kl. 20.00. Det har tidligere ikke været muligt at rykke tidspunktet på grund af ulveledernes arbejdstider, men det har ændret sig, så det nu godt kan lade sig gøre.

Vi håber, at det nye mødetidspunkt passer i jeres dagsprogram og at I er glade for, at jeres ulveunger kan komme lidt før hjem i seng 🙂

Program for enhederne

I kan allerede nu se, hvad der er på programmet for de første par møder efter sommerferien. I kan se programet for de forskellige enheder her:

FamilieSpejds program

Bævernes program

Ulvenes program

Juniorernes program

Troppens program

Spørgsmål eller kommentarer?

Har du et spørgsmål eller en kommentar, så skriv eller ring endelig til en af lederne i din enhed. Du finder kontaktoplysninger på dem her:

FamilieSpejd-lederne

Bæverlederne

Ulvelederne

Juniorlederne

Troplederne
Vi glæder os til en masse dejlige og sjove spejderoplevelser!

Spejderhilsner fra

Gerda, Christina, Michael W, Johannes, Karen, Mette, Bo, Stinne, Michael V, Hanne, Ida, Rasmus, Kathrine, Anne, Poul, Ingibjörg og Sune