Lystrup Gruppe

Produktiv arbejdsdag i Skovhytten

26. august 2017 · Aktuelle arrangementer på forsiden · Skrevet af Line Marie Christiansen

Dagens arbejdsdag i Skovhytten bød blandt andet på træbeskyttelse/maling af hytten til den store guldmedalje!

Vores højtelskede skovhytte længtes efter en ordentlig omgang træbehandling de sidste par år, og takket være det store fremmøde til arbejdsdagen lykkedes det i dag! I løbet af et par timer blev der malet af store som små hænder – mest på hytten, men også lidt på tøj, hænder og hår.

De sidste fliser blev lagt i raftegården, så der blev plads til nogle af vores nykøbte rafter fra sommerlejren. Så nu kan der påny bygges spiseborde, gynger eller tårne på livet løs.

Lederne stod sammen med dygtige spejdere for lækre burgere på bål til frokost og en enkelt rensning af en vandlås.

Grupperådet og lederne siger mange tak for opbakningen om arbejdsdagen!