Diamonds are forever

Diamant 137 Thorup Hede Spejdercenter

Af: Andreas Schiermer Niebuhr, troppen

I påsken 2013 var jeg på diamant, et kursus hvor man lærer at presse sig lidt udover sine normale
grænser. Thorup Hede Spejdercenter ligger Ca. 30 Km nord for Aalborg. Så når man tager på
diamant starter man jo lige med at gå 10 Km rundt i Aalborg og derefter starter hiken på 46 Km til Thorup hede. Vejen var lang og hård men lederne havde selvfølgelig sat poster op rundt omkring. Så vi kom ud at rappelle ned fra en bygning, vi vinterbadede i Aalborg havn, vi legede røgdykkere i et spejderhus, vi sov, samlede puslespil og meget mere.

Hiken var selvfølgelig kun til for at presse os lidt mere, men det hele bliver kun værre når man så ankommer til centeret klokken 23 og får at vide at man nok først får søvn klokken halv seks. Men hvad der var værre var,at vi ikke fik at vide hvornår vi blev vækket. Jeg kan så afsløre at vi den  første nat på spejdercenteret fik ”powernap” fra 5:30 til 6:15!

Det var heldigvis ikke så meget at lave da vi ankom. Vi startede med en lille andagt kaldt ”Tænk”
der tog en time og så fik vi lov til at lave lejrplads. Et telt, et spisebord, en huggeplads, et
brændeskjul, en gammelmandsild, et redskabsstativ og en fedtfælde. Den første nat er hård når
man kun får tre timers søvn oven på 46 kilometer og lidt til.

Det tog lang tid for alle patruljer at komme op de første par gange men det blev bedre da der
kom konsekvens på som kunne være alt fra fodbad til en af lederne til at man skulle hjælpe med at
rydde op i vareudleveringen i to timer og den tid blev ikke taget af den tid men skulle lave aktivitet
nej. Det måtte man klare, mens nogle fra patruljen lavede mad så måtte man sende to op og
hjælpe og hvis man ikke havde tid under madlavningen måtte man jo tage af ens sovetid.

Kurset var hårdt fra starten og den første tog hjem allerede inden hiken sluttede. 46 Km og ingen
søvn er altså tærende og allerede anden dag er man tappet for al energi og man længtes hjem
efter en seng at sove i allerede inden de første 24 timer er gået.

Jeg synes det var sjovt at blive presset på den måde, men hvis det var sådan på hver lejr ville det
ikke være nær så sjovt at være spejder. Man har jo også lov til at være lidt luksusspejder en gang

imellem. Men det er nu sjovt at sidde og kigge tilbage på at man går på en vej ved siden af Lars
Tyndskids mark og tænke på at sådan noget skal men da aldrig ud for igen og går og er sur over at
man tog med og det var da også kun forbuddet mod at forlade kurset der holdt mig oppe. Troede
jeg. Men nu når ugen så endelig er gået og jeg kan slappe af og sove mere end 1½ time om dagen
får jeg nu lyst til at tage af sted igen! Men nu var jeg jo også under lavalderen og var den næst
yngste på kurset og de fleste siger at det nok var hårdere for mig end det var for nogle af de ældre.
Men jeg følte nu at der var mange der havde det ligeså hårdt eller hårdere end jeg. Der var fem
mennesker der forlod kurset hovedsageligt piger der ikke var trænet nok op til det fysiske pres.

Så hvis du selv vil af sted, så håber jeg ikke jeg har skræmt dig helt væk; det er selvfølgelig ikke kun

hårdt men det er super sjovt og jeg kan kun anbefale dig at tage af sted og nu bruger lederne jo
også et helt år på at give de tilmeldte den bedste oplevelse nogen sinde.