Lystrup Gruppe

Kan ledere også blive klogere?

2. januar 2013 · Nyt fra enhederne - forside · Skrevet af Anne Stidsen

Det vil vi finde ud af i første weekend af marts, hvor alle ledere og grupperødder i Lystrup Gruppe har mulighed for at komme på kursus. Der er mange muligheder i løbet af weekenden. Man kan lade sig inspirere ved at klatre i træer en hel dag, lære hvordan man kan håndtere børn og unge med særlige behov, lære om kulsøpionering og fremstilling af egen kniv. Man kan lære om PR, konflikthåndtering, fundraising eller hvordan man som kasser styrer gruppens økonomi.

 

Så der er noget for alle og forhåbentlig kommer vi en god flok af sted til en hyggelig og lærerig weekend.