Mange af de ledere der er i Lystrup, er ikke bare ledere hver tirsdag. Vi laver også meget spejderarbejde ved siden af. Ikke kun med møder om det lokale arbejde, men også møder og arbejde i den store organisation KFUM-Spejderne.

Gitte fra juniorerne laver f.eks. noget i forbindelse med spejdernes arbejde i Tunesien. Johannes er ofte ude og holde møder i forbindelse med Spejdernes Lejr. Desuden er han også med til at uddanne udviklingskonsulenter.

Jeg er lige nu på weekendtur, hvor vi er i gang med at udarbejde det nye arbejdsstof. Med til at definere hvordan vi skal lave spejderarbejde i fremtiden. Hvad skal vi lægge vægt på i fremtiden. Det er kompliceret med der også rigtig spændende.
Men det er en lang proces, som kommer til at flere år med udarbejdelse af aktiviteter, bestemmelse af hvilke mærker der skal kunne tages i fremtiden og hvad de skal indeholde. Og ikke mindst hvorfor.

Så hvis jeg virker træt på tirsdag – så er det bare fordi jeg er fyldt til renden.