Så oprandt den store dag for alle de barske sørøvere. Vi skulle afsted til Endelave og træningslejr. Men vi var forfulgt af diverse fejl 40. Først skete der en misforståelse mellem sørøverkaptajnerne og dæksmatrosen, som skulle have traileren med til Snaptun. Så da færgen gik fra kaj kl. 11.00 stod traileren i Lystrup. Heldigvis ville dæksmatrosen gerne køre traileren til Snaptun, så den kunne komme med den næste færgeafgang, hvor en af sørøverkaptajnerne også skulle med.

Men ak og ve! For lige da vi havde afværget den første fejl 40, opstod den næste! I al virvaret på kajen, havde vi glemt vores cykel! Heldigvis kunne den føromtalte sørøverkaptajn også tage den med til Endelave. Og heldigvis var der ikke nogen, der havde rørt vores fine og ulåste cykel, mens den stod i Snaptun.

Kl. 12.00 ankom vi til Endelave. Det regnede ikke helt så meget mere. Så vi gik fra borde med højt humør og fandt hurtigt vores flinke sørøver-ven, som ville køre vores udstyr til lejren. Heldigvis ville han også gerne hente vores trailer senere på dagen. Efter en gåtur ca. 3 km ankom vi til lejren. Det regnede lidt, men ikke mere end at vi kunne få sat telte op og gå en fin tur ved stranden. På vej til stranden mødte vi en interessant og spændende person. Han viste os sit fine fund, som han sammen med to unge knægte, havde gjort på stranden: en kæmpe stykke flintesten fra en flintekugle. Det var spændende!

Efter strandturen besluttede vi, at det var tid til at finde rafter frem, så vi var klar, når traileren kom med alt vores besnørringsreb. Men ak og ve! Vi var forfulgt af uheld! Rafterne var rådne og duede ikke til at bygge solide sørøverskibe. Så vi stakkels sørøvere måtte nøjes med nogle lettere amputerede skibe, som dog var sødygtige.

Aftenen gik med lidt hygge om bålet og lyde fra dyr i brunst eller fangst. Det var nogle for os sørøvere lidt sære lyde, der kom fra græsmarken bag vores lejrplads. Men så lærte vi også noget den dag.

Slutteligt fortjener svævebanen, som vores naboer havde bygget, også at blive nævnt. Den var fin! Desværre skulle de allerede hjem dagen efter, så om aftenen blev den pillet ned. At de naboer rejste betyder dog ikke, at vi er alene. Vi har andre naboer, som kom samme dag som os, og det synes vi er dejligt! Så har vi nogen at kigge på, snakke om og måske lave lidt dyster. Vi må se, hvad der sker…